Vores privatlivs- og sikkerhedsværktøjer er udviklet til at give dig kontrol over og beskytte dine data. Alt efter hvilke indstillinger du har valgt under Aktivitetsadministration, gemmes din aktivitet i Googles produkter og tjenester som f.eks. Søgning, Chrome og YouTube muligvis på din Google-konto. Du kan bruge Min aktivitet til at se og slette disse data.
Sådan fungerer sletning af aktivitet
Sådan sletter Google aktivitet på din konto
Når du vælger at slette aktivitet manuelt, eller aktiviteten slettes automatisk baseret på din indstilling for automatisk sletning, starter vi straks processen med at fjerne den fra produktet og vores systemer.
Først og fremmest bestræber vi os på at sikre, at dataene ikke længere vises, og at de ikke kan bruges til at tilpasse din Google-oplevelse.
Derefter igangsættes processen med at slette dataene fuldstændigt og på forsvarlig vis fra vores lagersystemer.
Se, hvordan Google opbevarer de data, vi indsamler.
Data, der kan opbevares til begrænsede formål
Når du sletter visse typer data fra Min aktivitet, er Google muligvis nødt til at opbevare visse oplysninger, der er knyttet til din Google-konto, til specifikke formål, herunder følgende:
- Sikkerhed og forebyggelse af svindel og misbrug. Oplysninger om krænkende adfærd på konti kan f.eks. blive opbevaret for at hjælpe med at forhindre krænkende adfærd i fremtiden.
- Finansiel dokumentation. Hvis du f.eks. køber en app i Google Play, kan Google af regnskabsmæssige hensyn være nødt til at opbevare oplysninger om den pågældende transaktion.
- Overholdelse af juridiske eller lovmæssige krav. Hvis Google f.eks. modtager en retsgyldig stævning, kan oplysningerne opbevares i henhold til lovgivningen.
- Vedligeholdelse af vores tjenester. Hvis du f.eks. deler oplysninger med andre (f.eks. ved afsendelse af en besked til en person ved hjælp af Google Assistent), slettes din afsendte besked ikke, når du sletter aktiviteten fra din Google-konto.
- Direkte kommunikation med Google. Hvis du f.eks. foreslår en ændring af et sted i Google Maps.
Anonymiserede data
For at levere bestemte tjenester gemmes der muligvis en anonymiseret version af dine data, når du har slettet dem. De anonymiserede data vil ikke længere være knyttet til dig eller din konto.
Hvis du f.eks. sletter en søgning i Min aktivitet, gemmes der muligvis en anonymiseret version af det, du søgte efter, for at levere funktioner som f.eks. søgetendenser på verdensplan.
Brug af Google-tjenester
Når data slettes, gemmes visse oplysninger om din brug af Google-tjenester, indtil din Google-konto slettes, f.eks. hvilke Google-tjenester du bruger, og hvor ofte du bruger dem.
Hvis du f.eks. sletter en adresse, du har søgt efter i Google Maps, husker din konto muligvis stadig, at du har brugt rutevejledningsfunktionen. På denne måde kan Google Maps undgå at vise dig, hvordan du bruger rutevejledningsfunktionen, i fremtiden.
Sådan beskytter Google dit privatliv
- Du kan til enhver tid se en oversigt over de data, der er gemt på din Google-konto, og downloade dine data.
- Du kan vælge at slette aktivitetselementer automatisk, når de har været gemt på din Google-konto i et bestemt stykke tid, og slette din aktivitet manuelt, når det passer dig.
- De teknikker til anonymisering, som Google bruger, genererer data, der ikke kan knyttes til en enkeltperson.
Sådan administrerer og sletter du din aktivitet
Gå til activity.google.com for at finde og slette din aktivitet. Du kan til enhver tid downloade dine data.
- Du kan automatisk slette aktivitet, når den har været på din konto i et bestemt stykke tid.
- Du kan slette al aktivitet manuelt fra Min aktivitet eller filtrere efter dato og produkt for at slette aktivitetselementer eller grupper af aktivitetselementer. Du kan til enhver tid slette aktivitet manuelt – også selvom automatisk sletning er aktiveret.
- Du kan slette din Google-konto eller slette en Google-tjeneste.
Slet data, der er gemt andre steder
- Filer og indhold som f.eks. dokumenter, mails og billeder gemmes i deres respektive produkter, f.eks. Drev, Gmail og Fotos. Du kan administrere og slette indhold eller filer direkte fra de Google-produkter, du bruger. Tidslinje gemmer dine lokationsdata på din enhed. Se, hvordan du sletter dine Tidslinje-data.
- Du har også mulighed for at gemme en krypteret sikkerhedskopi af din Tidslinje-oversigt på Googles servere, i tilfælde af at du skifter enhed eller vil downloade dine data. Se, hvordan du sikkerhedskopierer dine Tidslinje-data.
- Din søgehistorik gemmes muligvis på din enhed. Se, hvordan du administrerer din søgehistorik.
- Data fra Google Fit.